Intern kommunikation

Kommunikation er et organisationsredskab. Med den rette tilgang og velvalgte tiltag er intern kommunikation den olie, der får virksomhedens, den offentlige institution eller organisationens tandhjul til at snurre hurtigere og mere gnidningsløst. Den rette interne kommunikation kan skabe nye sammenhænge mellem virksomhedens ansatte, ledere, forskellige divisioner og geografier og på den måde være afsættet for at drive udvikling og innovation frem. Den rette interne kommunikation kan bringe ledelsen tættere på medarbejdere og sikre, at kundernes, samfundets eller medlemmernes dagsorden altid er tilstede i lokalet, når der skal træffes beslutninger.

Peter Goll har arbejdet med intern kommunikation for og i et utal af organisationer og situationer.

GOLL IMPACT har en række redskaber og metoder til at identificere hvilke udfordringer, der er i den eksisterende interne kommunikation – og adressere disse med løsninger og tiltag, der skaber ny sammenhæng og vidensdeling. Fokus er på at styrke de individuelle medarbejderes kompetencer og prioriteringer af den interne kommunikation – og understøtte det med en række strukturelle tiltag som justeringer i incitamenter, brug af it-systemer, ledelsens ageren osv.